DEF-sport er en fantastisk medspiller

Christian Lindberg

Christian Lindberg er en del af det Horsens IC-hold, der den 15. maj 2015 vandt danmarksmesterskabet i basketball. Foruden at pleje sin basketballkarriere studerer Christian Lindberg også ved Syddansk Universitet (SDU). Og uden for banen er D.E.F. en fantastisk medspiller.

Som medlem af Danske Elitesportsudøveres Forening, også kaldet D.E.F., har man mulighed for at benytte sig af Study4player, som tilbyder studierådgivning til elitesportsudøvere. Dette tilbud har Horsens IC’s Christian Lindberg benyttet sig af. Den nykårede danmarksmester i basketball er i skrivende stund ved at færdiggøre sit speciale, og Christian Lindberg er dermed næsten færdig med sin kandidatuddannelse. I den forbindelse har Study4player og D.E.F. været fantastiske medspillere.

– Som elitespiller i basketball har jeg brugt D.E.F. rigtig meget, mens jeg har været under uddannelse – både under bachelorforløbet og kandidatforløbet. Det er særligt tilbuddet Study4player, som hører under D.E.F., og tilbuddet til elitesportsudøvere på SDU, Syddansk Elite, jeg har benyttet mig af. De har hjulpet mig med rigtig mange ting både før og under mit uddannelsesforløb, fortæller Christian Lindberg.

Study4player og Syddansk Elite har eksempelvis hjulpet Christian Lindberg med flytningen af eksamener i forbindelse med landsholdstræninger, mens Study4players rådgivere ligeledes hjalp ham ind på den ønskede kandidat, selvom Christian Lindbergs bachelor ikke gav direkte adgang.

– De er virkelig kompetente og hjælpsomme med at komme med rådgivning, fastslår Christian Lindberg og udpeger særligt Syddansk Elites såkaldte ’buddy’-ordning som yderst brugbar.

– En af de ting, der har hjulpet mig mest, er den “buddy”-ordning som tilbydes på Syddansk Universitet. Ordningen betyder, at man får tilknyttet en medstuderende, som følger samme fag, man selv er tilmeldt, og som tager noter og videregiver vigtige informationer fra den undervisning, man ikke selv har mulighed for at deltage i. Stort set hele mit kandidatstudie har været fjernstudie. Her har ’buddy’-ordningen været en kæmpe hjælp.

Af samme årsag vurderer den nykårede danmarksmester, at D.E.F. har været en fantastisk medspiller.

– D.E.F. er en fantastisk medspiller, og jeg vil råde alle elitesportsudøvere til at tegne et medlemskab

Læs også

Min karriere har mildest talt været turbulent. Seniorkarrieren nåede aldrig rigtig at komme i gang, inden den var ovre. Efterfølgende endte jeg med at sidde med tårerne trillende ned ad kinderne i min psykologs sofa. Først efter karrieren har jeg lært at rumme følelser og sårbarhed

Mine følelser åd mig op

Af Simon Dalsgaard - tidligere ishockeyspiller

Som medlem af Danske Elitesportsudøveres Forening, har man mulighed for at benytte sig af Job4player, som tilbyder karriererådgivning til elitesportsudøvere. Christian Lindberg, basketballspiller i Horsens IC, brugte denne mulighed og fik job i FK Distribution.

DEF-SPORT HJALP MED JOB

Af Christian Lindberg - tidligere Basketballspiller

Derfor er jeg stor fortaler for DEF-sport og den service, som foreningen tilbyder. Det giver en fornemmelse af sikkerhed, der ellers sjældent er til stede i en industri som ishockey. For et lille beløb ved du, at hjælpen til et hvilket som helst problem kun er et opkald væk. Det giver tryghed.

def-sport skaber tryghed

Af Mark McCutheon - Ishockeyspiller