Mit mål er at blive en af verdens 10 bedste triatleter
Historien om, hvordan Maja Stage har udviklet sig til en af verdens bedste triatleter, handler om ubetinget kærlighed til processen, eksistentielle valg og ikke mindst vedholdenhed og selvdisciplin. Om at forrente sit højeste potentiale, som andre forrenter deres formuer, og søge mod toppræstationen i triatlonsportens højeste kosmos – VM på Hawaii.
3,8 kilometer svømning, 180 kilometer cykling og et marathon. Triatlonsporten er brutal, kroppen nedbrydes langsomt, men Maja Stage elsker følelsen af at teste sig selv af og se, hvad hun kan drive kroppen til at opnå.
Af Bo Storm – COO i Danske Elitesportsudøveres Forening
Sportens verden er en verden, de fleste mennesker kan forholde sig intuitivt til. De store præstationer imponerer og den indsats der ligger til grund, har stor fascinationskraft. Mange fascineres af sportens verden og selv folk der ikke er sportsinteresseret, bruger sportens analogier i flæng. Man kan være stjerne eller vandbærer. I en debat, kan man vinde på point eller knockout. Man kan bringe sig selv i spil – tage førertrøjen på. Give andre baghjul. Blive slået på målstregen. En person kan være i en helt anden liga. Maja Stage er et sådant menneske. Et menneske fra en anden liga. Et menneske der, trods sine kun 31 år, har præsteret på internationalt eliteniveau i hele to sportsgrene.
Fra elitegolfspiller til verdensklasse triatlet
Historien om triatleten Maja Stage starter på Lanzarote. Noget af det mest spektakulære og pittoreske man kan opleve på De Kanariske Øer. Øen ændrede Maja Stages liv – et liv, der inden 2009, udfoldede sig på de danske golfbaner, hvor Maja Stage havde gang i en lovende golfkarriere.
- Mine sidste år som junior var mine bedste år resultatmæssigt. Jeg vandt en del nationale junior- og senior turneringer, spillede med internationalt, og havde Wildcard til at spille med på Europaturen to gange
Esbjergenserens talent var uomtvisteligt, men overgangen fra junior- til seniorniveau blev endestationen. Motivationen forsvandt, og i 2009 traf Maja Stage et eksistentielt valg.
- Som senior havde jeg en lang periode, hvor jeg simpelthen ikke kunne få det til at fungere når jeg var ude at spille turneringer. Jeg kunne ikke overføre min ellers gode træningsudvikling i turneringerne. Det var virkelig hårdt mentalt, og da jeg kom hjem fra EM ringende jeg til landstræneren og fortalte ham, at jeg havde besluttet mig for at tage en pause
- Landstræneren sagde, at jeg bare kunne ringe når jeg var klar til at være med igen, men det skete aldrig
I 2009, efter 5 år på Dansk Golf Unions talent- og landshold, rejste Maja Stage til Lanzarote.
- Jeg tog egentlig til Lanzarote i håbet om at komme til at savne at spille golf. Jeg var ansat som golfinstruktør, så golf var forstat en stor del af min hverdag, men spillede en helt anden rolle. Planen var derefter, at forsøge at finde et scholarship i USA, men så opdagede jeg triatlon. Jeg husker specielt en episode. Jeg havde kun været på Lanzarote et par uger og netop løbet fra en stor gruppe af drengene. Ben Powell (daværende triatlet) pacede mig og sagde; “before you go home we will turn you into a triathlete instead of a golfer”. Han fik ret, og efter det var han min træner. Nu handlede alt om, at blive så god en triatlet som muligt
Vedholdenhed og kærlighed til processen
Den amerikanske journalist Malcolm Gladwell udgav i 2008 bestselleren Outliers, hvor han gjorde sig til ivrig talsmand for miljøparadigmet. Malcolm Gladwell argumenterede for, at ingen når et mestringsniveau, uden at træne i 10.000 timer – dog forsømte han, at det aldrig kvantitativt er 10.000 timer, der gør udslaget. Det er kvalitativt, 10.000 timers bevidst, målrettet træning der skaber forudsætningen. Maja Stage var ikke bevidst om det dengang, men når hun kigger tilbage grundlagde tiden som golfspiller, byggestenene til hendes succes som triatlet.
- Triatlon voksede konstant på mig. Jeg elskede processen. Det var også processen jeg elskede, da jeg spillede golf. Golf er en meget teknisk og mental sport. Jeg tænkte ikke på det dengang, men når jeg kigger tilbage, var det processen og den tekniske forfining jeg virkelig var grebet af i golfsporten. Triatlon gjorde det samme ved mig og desto mere jeg lærte om sporten, elementerne, og muligheden for at optimere, desto mere vedholden blev jeg. Derudover er både golf og triatlon meget mentale sportsgrene. I begge gælder det, at man skal blive i nuet og få det bedste ud af den aktuelle situation. Personligt er jeg bare meget bedre til det, når jeg har høj puls samtidig. Når det gælder om at holde gejsten til at presse på, frem for roen til præcision
Den amerikanske psykolog og forsker Angela Duckworth, har i mange år forsket i succesfulde menneskers karakteristika. Og en af de vigtigste faktorer er, netop vedholdenhed. Når de amerikanske specialstyrker rekrutterede nye kadetter, gjorde de det på baggrund af karakterer, anbefalinger, udtalelser og fysiske formåen. Problemet var bare, at dem der scorede højest på disse parametre, ikke var dem der endte med at gennemføre uddannelsen.
- Det er let at lade sig forblænde af talent, men talent siger ikke ret meget om ens potentiale. De der gennemførte den hårde uddannelse hos de amerikanske specialstyrker, havde noget andet tilfælles. De var vedholdende. De var seje. De blev ved og ved, selv om de stødte på udfordringer og fiaskoer
Angela Duckworth har siden opstillet disse relativt simple formler.
Talent x Indsats = Evne & Evne x Indsats = Præstation.
Formlen er stærkt simplificeret, men Duckworths incitament er at påpege, at den vedholdende indsats er et af de væsentligste parametre for præstationen. Vedholdenhed er dog aldrig statisk. Den kan vokse, den kan dyrkes, og en af de mest afgørende parametre for, om vedholdenhed kan vokse, er glæde.
- Jeg kan huske, at jeg en dag på Lanzarote ringede grædende hjem til mine forældre og pludselig gik det op for mig, at det var halvt år siden jeg sidst havde været ked af det. Inden jeg tog til Lanzarote, havde jeg haft en periode, hvor jeg nærmest hver weekend græd i frustration, når jeg kom hjem fra golfturneringer. Det var virkelig en øjenåbner. Jeg har virkelig lært, at en glad atlet, er en god atlet og triatlon gør mig glad. Jeg har lært at man kan få så meget mere ud af sig selv, ud af kroppen, hvis man er glad
Den første Ironman, 180+ rejsedage, eksistentielle øjeblikke og ensomheden
I 2016 kørte Maja Stage sin første Ironman på Mallorca. I årene op til havde hun kørt halvdistance og vundet både DM- og EM-medaljer. Vestjyden virkede stålfast, men i perioder, eksistentielle øjeblikke, genbesøgte hun tanken om, hvorvidt livet som triatlet var dét værd, adskillige gange.
- Jeg havde en lang periode hvor jeg præsterede godt på den halve distance, men min drøm fra starten, har altid været at køre Ironman. På et tidspunkt stagnerede min udvikling og da jeg samtidig havde nået en alder og et niveau som atlet, var det et let valg at give Ironman distancen et forsøg. Det har altid været min egen beslutning 100%, men jeg har da haft perioder hvor jeg har døjet med min selvtillid. Også eksistentielle perioder, hvor jeg har tænkt på, om jeg skulle bruge mit liv anderledes. Perioder, hvor jeg havde brug for at overbevise mig selv om at det var ok, at jeg ikke brugte min uddannelse, men forfulgte min drøm som triatlet. Med tiden (alderen/resultaterne) er jeg også blevet mentalt stærkere, bedre til at fokusere på de rigtige ting og acceptere præmissen som triatlet. Med 180+ rejsedage om året, har jeg også fundet gode og effektive strategier til at undgå fornemmelsen af ensomhed
VM på Hawaii
Hawaiis oprindelige befolkning, kanaka maoli ‘de sande mennesker’, indvandrede fra det centrale Polynesien og udviklede, i sync med naturens elementer, et hierarkisk socialt system. Verdensmesterskabet på Hawaii har samme hovedkomponenter. Nomader, de allerhårdeste i klassen, hierarkis opdelt, men kollektivt underlagt naturens dagsorden. Vejrforholdene, naturens dagsform, spiller nemlig en kolossal stor rolle i triatlon.
- Hawaii er noget helt særligt. I triatlonsporten er Hawaii hypet i ekstrem grad – det er det eneste det handler om. Selvfølgelig er der OL, hvis man kører kortdistance, men som triatlet i Ironmandisciplinen, kan intet sammenlignes
- I triatlon er det meget svært at sammenligne tider. Distancen er fastlagt, men der er kæmpe forskel på at køre en Ironman på Hawaii eller i København. Hawaii er ekstremt varm og luftfugtigheden er altid høj, så det er ikke dér man laver PR. København er omvendt meget flad, vejrforholdene anderledes fordelagtige, så der kan man lave nogle virkelig flotte tider. I 2019 kørte jeg eksempelvis 8:52 i Mexico og 10:01 på Lanzarote. Det var jo ikke fordi jeg i Mexico var blevet en hel time bedre. Det handler om ruten, kuperingen og vejrforholdene
Forberedelsen – Maja Stage lader intet være op til tilfældighederne.
Maja Stage lader generelt intet være op til tilfældighederne. Hun forbereder sig altid minutiøst og i 2019 var det tredje gang hun deltog på Hawaii. Første gang var tilbage i 2017 og siden har hun hvert år været bedste dansker. Der er 12-timers tidsforskel mellem Danmark og Hawaii, og selvom tre uger er lang tid, har Maja Stage erfaret at det tager tid for kroppen at vænne sig til tidsforskellen.
- Det er individuelt hvad der fungerer bedst, men at finde ud af præcis dét, kan være nøglen til forskellen i mange sammenhænge. I 2019 rejste jeg til Hawaii 3-uger inden start. Man siger typisk, at man skal bruge en dag pr. times tidsforskel. Så ift. at kunne præstere som triatlet, kræver det minimum 10-12 dage at få jetlagget helt ud af kroppen. Men derudover er Hawaii varmt og ekstrem fugtigt. Jeg har det altid skidt den første uge på Hawaii. Selv om jeg har forberedt mig minutiøst, kan en lille løbetur føles som en stor belastning med pulsen der hamrer derudad, og kroppen der slet ikke kan adoptere varmen. Jeg har lært, og det er selvfølgelig individuelt, at jeg skal bruge to uger på Hawaii før min krop kan levere en optimal træning. Mentalt er det enormt vigtigt for mig, at have tid til at sætte et par gode træningspas i banken - det bruger jeg den sidste uge på. Og så kommer selvtilliden tilbage
2020 og fremtiden
Maja Stage var allerede kvalificeret til VM på Hawaii 2020, inden covid-19 lammede hele sportsverdenen. Bare en måned efter VM i 2019 rejste hun nemlig til Mexico, da en triatlonaflysning i Argentina, åbnede flere kvalifikationspladser op for VM 2020.
- Jeg havde fornemmelse af at jeg restituerede godt efter Hawaii og da et stævne, der skulle have været afviklet i Argentina, blev aflyst, blev kvalifikationspladserne flyttet til Mexico. Pludselig var der 3 kval-pladser til Hawaii. Mexico var placeret lige efter Hawaii, så det var selvfølgelig svært at vurdere hvad konkurrenterne kom med, men sammen med min træner (på daværende tidspunkt Line Thams) så jeg det som et gratis forsøg på hurtigt, at få en plads til Hawaii 2020. Og så startede vi træningen igen.
- Ift. corona må jo tage denne situation/periode som en mulighed for at se, hvor stærk jeg kan nå at blive inden jeg skal køre stævner igen. Og så ligesom være i den proces. Motivationsmæssigt går det fint, der er ingen problemer
Maja Stage har allerede indtaget verdenseliten, men drømmen flytter sig konstant, som hun siger.
- Først var det en drøm at komme til Hawaii og konkurrere, men efter at jeg havde kørt min første Ironman, blev det et decideret mål. I 2020-21 er mit mål, at præstere top 10 placeringer i konkurrencer, hvor verdens bedste triatleter deltager. Drømmen er top 5 og sådan rykker det sig jo hele tiden. I hverdagen er det processen der driver og motiverer mig
