I Danske Elitesportsudøveres Forening glæder vi os over, at mange af vores medlemmer igen kan se frem til at få adgang til optimale træningsfaciliteter.   

Lørdag lysnede det for alvor for mange af Danmarks bedste atleter. Regeringen, med kulturminister Joy Mogensen i spidsen, gav endeligt grønt lys for genåbningen og muligheden for, at mange atleter igen kan vendte tilbage til træningen – dog med en række sundhedsmæssige restriktioner.

- I DEF-sport har vi ikke andet end ros tilovers for vores medlemmer. Uanset sportsgren, har de udvist eksemplarisk samfundssind. Og at de nu kan se frem til igen at kunne træne under optimale betingelser, dog under tydelige restriktioner, er for mange selvfølgelig en fantastisk nyhed.

I DEF-sport har vi mange medlemmer der dyrker elitesport på meget højt nationalt og internationalt niveau, men i ikke-kommercielle sportsgrene og derfor med et mere begrænset indtægtspotentiale. For disse atleter, har de sportslige træningsrestriktionerne betydet særligt meget.  

- Atleter i ikke-kommercielle sportsgrene, er økonomisk afhængige af at kunne præstere på et højt nationalt og internationalt niveau. Og selvom vores medlemmer generelt har udvist forbilledlig kreativitet, omstillingsparathed og motivation, er genåbningen af træningsfaciliteterne en vitalitet for mange, hvis de skal fastholde deres høje internationale niveau.

I DEF-sport er vi løbende i dialog med vores medlemmer og står fortsat klar til at rådgive og hjælpe.

- Den psykologiske dimension af Covid-19 er jo ufatteligt kompleks – en psykologisk spidsbelastning. Specielt for OL-atleterne. For dem er de seneste år gået med minutiøst målrettet planlægning og intensiv forberedelse fysisk, teknisk og mentalt. Jeg har selv en baggrund som sportspsykologisk konsulent og selvom atleterne grundlæggende, i en periode som denne, bør søge at acceptere uvisheden, tabet af kontrol og den manglende ’’ydre’’ struktur i hverdagen, er jeg helt i sync med det de oplever på indersiden. Derudover kriger mange i branchen for deres eksistens, hvor den samfundsøkonomiske prognose er lineær med tabte sponsorindtægter for rigtigt mange, hvilket i sidste ende kan få konsekvenser for atleterne. I DEF-sport har vi selvfølgelig været i løbende kontakt med vores medlemmer, men genåbningen rummer ligeledes mange psykologiske aspekter som vi står klar til at hjælpe og rådgive ift.

I DEF-sport anerkender vi, at fremtiden i dansk elitesport fortsat rummer mange ubekendte, men vi vil fortsat opfordre til tværfaglig dialog og fælles ansvar mellem organisationer, forbund, klubber og atleter. 

- Fra atleternes side er det selvfølgelige helt afgørende, at genåbningen sker på en sikker og ansvarlig måde, men med de tiltag der lørdag blev præsenteret og nu bliver iværksat, mener vi, at det er et ansvarligt miljø atleterne vender tilbage til. Derfor bakker vi også op om genåbningen.

- Dansk elitesport har været, og er fortsat, ekstremt presset af Covid-19 situationen. Tabet af indtægtsgrundlaget, i forbindelse med afvikling af kampe/turneringen, har ramt bredt, men lokalt kigger sportens interessante ligeledes ind i en uvis fremtid kommercielt. Derudover er der jo hele transmissionsdimensionen – hvordan står sports- og oplevelsesøkonomien i 2020 og 2021? Det er endnu svært at sige, men heldigvis betyder hjælpepakkerne, og specielt den seneste i april fra Salling Fondene, KIRKBI og regeringen, at mange atleter får mulighed for investere sig selv langsigtet frem mod 2021.

Åbningen betyder dog desværre ikke grønt lys for alle atleter.

- Det er naturligvis ærgeligt for atleterne i de idrætsgrene, der først har udsigt til at åbne i fase 3 og 4. De vil selvfølgelig også gerne i gang igen, men vi må se på, hvad der kan lade sig gøre for dem.