DANSKE ELITESPORTSUDØVERES FORENING BAKKER OP OM ANSVARLIG GENÅBNING

Regeringen har vedtaget at genåbne dele af professionel sport – herunder ligaer med professionelle atleter samt individuelle atleter på højt internationalt niveau, som hovedsageligt lever af indtægter fra deres idræt.

I Danske Elitesportsudøveres Forening ser vi selvfølgelig positivt på genåbningen af dansk elitesport. 

Den professionelle idræt har været lukket ned i Danmark siden starten af marts 2020 som følge af COVID-19. På grund af kontrol over smittespredningen, kan de øverste ligaer nu åbne igen uden tilskuere.

Regeringen har dags dato vedtaget at genåbne dele af professionel sport – herunder:

    • De to øverste rækker inden for fodbold mænd
    • Den øverste række inden for fodbold kvinder
    • Den øverste række inden for håndbold mænd
    • Den øverste række inden for håndbold kvinder
    • Den øverste række inden for ishockey mænd
    • Den øverste række inden for badminton,
    • Trav- og galopløb på de 9 væddeløbsbaner udøvet af kuske og ryttere med professionel licens
    • Øvrige professionelle idrætter, hvor hovedparten af udøverne lever af indtægter fra deres idræt.

Dialog om retningslinjer

Kulturministeriet er i dialog med relevante idrætsaktører om de nærmere relevante retningslinjer og rammer. Rammerne for den professionelle idræt tilrettelægges på baggrund af retningslinjer fra sundhedsmyndighederne. De gældende retningslinjer vil blive lagt op på DEF-sports hjemmeside snarest muligt. 

Close Menu

Danske Elitesportudøveres Forening anvender cookies. Du kan ved at klikke læse mere om vores datapolitik og brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.