Forårsdage i helvede – Cykling er mit liv!
Livet som cykelrytter er cosa mentale – Coronapandemien har lammet løbskalenderen i cykelsporten, men når Alexander Kamp træner, kobler han fra. Træningen giver ham et eksistentielt ståsted, et formål med hverdagen og derfor, netop derfor, fastholder han minutiøst sine sunde rutiner, trods uvisheden.
Af Bo Storm – COO i Danske Elitesportsudøveres Forening
>>Cykling er mit liv<<
Ordene kommer fra cykelrytter Alexander Kamp. Han har netop sat sig til rette på Juno the Bakery, der er ejet af den tidligere dessertkok på Noma, Emil Glaser og hvis kardemommesnurrer og surdejsbrød ugentlig trækker køer langt ned ad Århusgade på Østerbro. Navnet Juno stammer fra den romerske mytologi, hvor Juno er den gudinde, som havde den højeste rang. Ifølge legenden advarede Juno det romerske folk om forestående jordskælv. Coronapandemien har fået jorden under cykelsporten til at skælve. Forårsklassikerne, cykelsportens svar på tennissportens Grand Slams, Milano-San Remo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liège-Bastogne-Liège, der normalt byder foråret velkommen og tester cykelrytterne på bestialsk vis, er for længst røget i køleskabet for at kunne holde sig til senere og bedre tider.
Alexander Kamp havde lagt sin formtop an på forårsklassikerne, men er alligevel ved godt mod, da jeg taler med ham over en telefonforbindelse. Som menneske har han for længst accepteret præmissen om, at livet som cykelrytter kræver sine ofre – både fysisk og mentalt, og selvom coronavirussen har fået kontinentalpladerne i sportsverdenen til at ryste, fastholder han optimismen gennem et stålfast fokus på sine daglige rutiner.
- Som udgangspunkt handler det om at holde fast i sine daglige rutiner, på trods af at vi er i en speciel situation, som ingen af os har prøvet før. Det der kendetegner en god sportsmand, er gode sunde rutiner – det er dét der bærer én. For mig er det livskvalitet at træne. Jeg kan mærke jeg bliver et meget gladere menneske af, at få rørt mig. For mig er det guld værd lige nu. Når jeg træner, så kobler jeg fra.
Historien om Alexander Kamp er historien om en cykelrytter af den slags, der lever og ånder for sin sport, på en måde der trækker mange paralleller til det gastronomiske flagskib Noma og især Rene Redzepi, hvis dedikation og lidenskab, for længst, har placeret Danmark på det kulinariske verdenskort. Alexander Kamp er et menneske der åbner munden, og siger hvad han har mener, når han mener det. Et menneske, hvis indre kompas kompromisløst peger i retning af muligheder og løsninger.
Som da han, efter at den spanske premierminister Pedro Sánchez, forbød alle spaniere at forlade deres hjem, medmindre det var absolut nødvendigt, kørte direkte ned på den lokale politistation i Calpe.
- Jeg cyklede direkte ned på politistationen i Calpe. Mine italienske holdkammerater havde nogle dage forinden, fået dispensation til at køre på landevejene i Italien, fordi de havde professionel licens. Den mulighed forfulgte jeg selvfølgelig også, men beskeden var ikke til at tage fejl af – jeg skulle bare holde mig inden døre. Og hvis jeg var i tvivl, var bøden for at træne udendørs 12.000 kr.
Eller som da, han stod i lufthavnen og var klar til at boarde sit fly til Toscana og fik han et opkald fra sin manager, der fortalte ham at Strade Bianchi, det ikoniske hvide grusvejsløb i Toscana var aflyst.
- Jeg lagde på og gik direkte ud, lejede en bil, og bookede et sted i Sierra Nevada, som ligger 400km fra lufthavnen. Sierra Nevada ligger oppe i 2000 meters højde og når jeg ikke kunne køre Strade Bianchi, satsede jeg på at højdetræningen kunne forberede mig på Ardennerklassikerne i april.
Men sådan gik det ikke. Af årets 36 WorldTour-løb nåede kun 5 at blive gennemført og foreløbig har coronapandemien fjernet 17 af de efterfølgende fra løbskalenderen – nogle med håb om et comeback i efteråret, andre med meldingen om, at kræfterne nu koncentreres om 2021.
Men historien om Alexander Kamp er også historien om en cykelrytter, hvis gennembrud har været længe undervejs i en moderne cykelsport, hvor alt bliver vendt og vejet.
- Han har et kæmpe potentiale, og han er i min verden en usleben diamant. Han er en type, som alle der har et hjerte for cykelsporten, elsker at se. Han har et vinderinstinkt som få, og han kan afgøre cykelløb.
I 2016 blev Alexander Kamp dansk mester, men den store kontrakt kom først i sommeren 2019, hvor Alexander Kamp satte sin underskrift på en 2-årig kontrakt med World Tour-holdet Trek-Segafredo. Her blev han bl.a. holdkammerat med Vicenzo Nibali og danske Mads Pedersen. Det amerikanske hold, der er sponsoreret af cykelfabrikanten Trek og kaffeproducenten Segafredo, havde fulgt Alexander Kamp længe og efter et stærkt 2019, hvor han udmærkede sig med en samlet sejr i Circuit des Ardennes, en ottendeplads i semiklassikeren Brabantse Pijl og en etapesejr i Tour of Yorkshire, blev skiftet til et af cykelsportens største hold, en realitet.
- Jeg vil ikke lyde højrøvet, men jeg må holde mig selv fast i troen på, at jeg har potentiale til at begå mig på højeste niveau.
Primo januar sluttede Alexander Kamp sig til Trek-Segafredo, og imens en gruppe rejste til Australien, hvor de kørte gadeløbet Schwalbe Classic efterfulgt af etapeløbet Tour Down Under, rejste Alexander Kamp og resten af Trek-Segafredo til Mallorca.
- I forlængelse af træningslejren på Mallorca, kørte vi nogle løb sidst i januar. Både individuelt og kollektivt var vi rigtig godt kørende. Vi vandt to løb, så på den måde fik vi den bedst mulige start på sæsonen
Efter træningslejren på Mallorca rejste Alexander Kamp og resten af Trek-Segafredo til Frankring, for at køre 3-dages løbet Tour de la Provence, der i år havde opløbstrækning på ikoniske Mont Ventoux. Efter løbet talte Alexander Kamp med holdkammeraten Vicenco Nibali, der var fløjet ind fra Milano.
- Jeg havde jo fulgt med i den italienske nyhedsstrøm og Vicenzo Nibali, som normalt er bosat i Lugano, var fløjet ind fra Milano. Han sagde at gaderne var forladte – der var totalt mennesketomt.
Imens Coronavirussen strammede sit jerngreb om Lombardiet i det nordlige Italien, rejste Alexander Kamp tilbage til hans hjem i Calpe, en charmerende fiskerby i den nordlige del af Costa Blanca, for at forberede kroppen og sig selv mentalt på sæsonens store mål, Ardennerklassikerne.
- Ardennerklassikerne - Amstel Gold Race, La Fléche Wallone og Liége-Bastogne-Liége i april var mit hovedmål. Det var de 3 løb, jeg havde lagt min formtop an på. Som optakt skulle jeg køre Strade Bianca i Toscana, men da jeg stod ude i lufthavnen, ringede min manager til mig og fortalte, at løbsarrangørerne havde aflyst løbet. Så stod jeg dér og tænkte – hvad fanden gør jeg nu? Jeg gik ud af lufthavnen, lejede en bil og bookede et sted i Sierra Nevada.
Imens Alexander Kamp højdetrænede i Sierra Nevada, eskalerede situationen i Italien og coronavirussen spredte sig til Spanien. I Madrid eksploderede antallet af smittede, og i løbet af meget få dage blev de første smittetilfælde konstateret i Granada, tæt på hvor Alexander Kamp befandt sig.
- Jeg fulgte jo selvfølgelig aktivt med i nyhederne, men da de i Italien begyndte at aflyse kampe i Serie A, kunne jeg godt se tegningen på væggen. Det her kom også til at have konsekvenser for min løbskalender og de store cykelløb. Ikke bare i Italien, men i hele Europa. På det tidspunkt befandt jeg mig i Sierra Nevada, men situationen i Madrid, hvor smitten eksploderede og spredte sig, tvang mig til at forlade højdetræningen før tid og køre tilbage til Calpe. Situationen var helt uvirkelig – på to dage lukkede de hele landet ned. Fra, at folk sad på cafeer, til nationalt udgangsforbud. Man måtte kun lige gå ned i supermarkedet eller på apoteket. Så jeg isolerede mig i min lejlighed og kiggede efter flybilletter til København.
Coronakrisen kan få konsekvenser for rytterne
Coronapandemien har fået aktører overalt i sportsverdenen til at gispe efter vejret, og har forandret cykelsporten til uvishedens holdeplads. Mange løbsarrangørere er for længst sat skak, og cykelholdene kriger for deres eksistens, hvor den samfundsøkonomiske prognose er lineær med tabte sponsorindtægter for mange cykelhold, hvilket i sidste ende kan få konsekvenser for rytterne. Nogle ryttere har dog mere at tabe end andre, og for disse er de store nationale forskelle aktuelt en stor udfordring. Således er ryttere bosiddende i eksempelvis Italien, Frankrig og Spanien henvist til udelukkende at træne på hometrainers i hjemmet, mens belgiere, hollændere og danskere frit kan udfolde sig i naturen under iagttagelse af passende forsigtighed. Colombianerne har endda udsigt til højdetræningslejre.
- Jeg erkender fuldt ud, at cykelsporten blot er en detalje i coronakrisen, men hele situationen omkring coronavirussen, har selvfølgelig stor indflydelse på cykelsporten. Sponsorer i cykelsporten lever af eksponering. Det er dét de skyder mange millioner efter. Så selvfølgelig kan de økonomiske problemer der rammer samfundet, risikere at få indflydelse på os cykelryttere. Der er også mange ryttere der står foran kontraktudløb, og lige nu er det jo umuligt for dem at bevise noget.
Som cykelrytter har Alexander Kamp for længst accepteret, at cykelsportens fysiske dimension sommetider er sekundær. Livet som cykelrytter er cosa mentale – det er den vej man skal gå, hvis man vil forstå en cykelrytters virkelighed og univers.
- Der er mange mennesker der ikke forstår livet som cykelrytter. Hvem træner I med og hvorfor træner i ikke sammen som hold? Livet som cykelrytter er meget specielt. Vi mødes kollektivt til løb og har en del træningslejre i løbet af sæsonen, men folk bor hver for sig og forbereder sig individuelt. Vi har hver vores individuelle træner, det er dét der er så specielt.
Cykelsporten står midt i den længste række af løbsaflysninger nogensinde, men David Lappartient, som er præsident for Den Internationale Cykelunion, har udtalt, at kalenderen vil blive revideret, og han er opsat på, at de største løb bliver gennemført til efteråret. Puslespillet er nærmest ultimativt komplekst og spørgsmålene mange. Et svar er dog bøjet i neon. Alexander Kamp er klar når løbskalenderen igen åbner.
