Hvis Kobe Bryant og Michael Jordan er facit, hvad er så mellemregningen?
Parallelt med, at de bedste atleter minutiøst optimerer på deres træningsmetodikker, tekniske færdigheder og taktiske forståelse, forskes der mere end nogensinde før i det sportspsykologiske paradigme. Psykologisk resiliens og fleksibilitet, eller “mental styrke”, anerkendes anno 2020 som hjørnesten i, om en atlet kan få succes i en elitesportsverden, hvor modgang, skader, ensomhed og et konstant voksende pres for at præstere, er en ufravigelig del af virkeligheden.
Af Bo Storm – COO i Danske Elitesportsudøveres Forening
Historien om Simon Bjørnebo er historien om en atlet, hvis karriere i perioder har været som at nå til toppen af en rulletrappe, der kører nedad. Basketspilleren, der netop er blevet dansk mester med Bakken Bears, var aldrig det største talent og som U14-spiller deltog han altid i de åbne landsholdsamlinger, men blev aldrig udtaget. I 2016 rejste århusianeren til USA for at spille college-basketball, men kort efter pre-season suspenderede NCAA hans spilletilladelse, og drømmen der skulle have varet fire år, blev reduceret til et enkelt.
Hvis høj psykologisk resiliens og fleksibilitet er en opbyggende kapacitet hos en atlet der oplever modgang, men som konsekvens heraf, formår at omsætte disse ressourcer på meningsfulde måder, kan historien om Simon Bjørnebo opsummeres som netop dette – kombineret med en enorm passion for spillet basketball.
- Jeg har altid været optaget af den psykologiske dimension af, at være basketspiller. Kvantitativt er der jo en øvre grænse for hvor meget man kan træne, og med den optimering der hele tiden sker kvalitativt ift. træning, kost, video osv., er det interessant at reflektere over, hvad det er og hvorfor det er, at nogle atleter altid er 10% bedre end andre. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at svaret findes i sportspsykologien.
Sportspsykologien har i årtier været førende, når det kommer til viden om, hvordan mennesker udvikler evnen til at præstere, når presset er allerstørst.
Michael Jordan og Kobe Bryant er bredt betragtet som to af de bedste basketspillere (atleter) nogensinde, og specielt den mentalitet de bragte ind i sporten, der bliver spillet af de fattigste på gaden og udøvet af kulturfænomener på toppen, har skabt et udødeligt eftermæle. I modsætning til Kobe Bryant, der havde en af mest spektakulære karrierer nogensinde på Lower Merion High School i Philadelphia, er det er en kendt sag, at Michael Jordan blev suspenderet fra sit gymnasies førstehold, og heller ikke fik scholarship på det universitetshold han helst ville spille for (North Carolina State). I nedenstående klip ser man en af de mest komplette atleter i sportens historie, men dengang, inden Chicago Bulls og Phill Jackson, var han ’’bare’’ Michael Jordan. Efter Jordans opfattelse, blev hans succes som atlet styret af psyken. ’’Den mentale styrke og motivation er meget stærkere, end de fysiske fordele man måtte have. Det har jeg altid sagt, og det har jeg altid troet på’’, sagde han.
Selvom ovenstående kan medvirke til et stereotypt billede af de bedste atleter som overmennesker, der aldrig føler frygt, aldrig oplever tvivl og altid har høj selvtillid, viser nyere forskning, at idealet om den frygtløse atlet, ligger meget langt fra virkeligheden. ”Not having fear, is not an option” forlyder det i ACT (Acceptance Commitment Training), en retning indenfor tredje generations kognitiv psykologi, hvor nyere forskning viser, at til trods for, at det utvivlsomt er lettere for atleter at præstere når de tænker positivt, oplever selvtillid og flow, bør atleter søge, at acceptere deres indre liv og blive i stand til at toppræstere, på trods af uhensigtsmæssige tanker og følelser. Og selvom det ser både ubesværet og legende ud når Michael Jordan, Kobe Bryant og Lebron James påtager sig det ultimative ansvar, har de alle sammen én ting til fælles.
- When the game’s on the line, I’m not asking myself to do something I haven’t done thousands of times before. When I prepare, I know what I’m capable of doing, what I’m comfortable doing, and so in those moments, if it looks like I’m ice cold or not nervous, it’s because I’ve done it thousands of times before – It’s just one more time.
Solen har indledt sin nedstigning over Limfjorden, da jeg fanger Simon Bjørnebo i familiens sommerhus lidt udenfor landsbyen Lihme. Limfjorden, hvis afvekslende og varierende landskab skærer sig igennem den nordlige del af Jylland, blev i 2010 kåret til Europas bedste sejlerfarvand af et tysk sejlsportsmagasin. Samme år startede Simon Bjørnebo på efterskole. Efterskolen vender vi tilbage til, for historien om Simon Bjørnebo er først og fremmest historien om en lillebror fra den århusianske forstad Harlev – en lillebror der, som enhver anden lillebror, dyrkede sine storebrødre som idoler, og som derigennem forelskede sig i spillet med den store bold.
- Jeg voksede op i en lille provinsby udenfor Århus, der hedder Harlev. Mine storebrødre har altid været mine store idoler, så da Joakim begyndte at spille basket sammen med vennerne, gik der ikke meget mere end et par driblinger og et par swishes før jeg var helt forelsket i sporten. Derefter gik dagene med, at være så meget i hallen som muligt. Jeg brugte al min fritid på streetbanerne eller i mine forældres baghave – uanset om det regnede, sneede eller solen skinnede. Og jeg har mere eller mindre spillet basket hver dag siden
- Som U14-spiller tog jeg altid til de åbne landsholdsamlinger, men blev aldrig udtaget. Der var ingen der vidste hvem jeg var. Det var rigtig hårdt. Det er altid svært, at blive sorteret fra.
I 2010 vandt LA Lakers, med Kobe Bryant som MVP, NBA-finalen over Boston Celtics. Samme sommer startede Simon Bjørnebo på efterskole.
- I 2010 startede jeg på Hjemly efterskole. Det var mit sidste år som U16-spiller og jeg husker tydeligt, hvordan vores amerikanske træner introducerede holdet for mentaltræning og visualisering. Det var totalt nyt og det var også noget, mange af os grinte lidt af. Men han lærte mig at knokle dag ud og dag ind. I efteråret 2010 tog jeg igen til åben samling for U16 landsholdet. Det endte med, at jeg fik den sidste plads i bruttotruppen ud af 28 andre. Derefter skulle der arbejdes henimod, at komme med til de Nordiske Mesterskaber, hvor kun 12 blev udtaget. Jeg kom med, og har efterfølgende fået af vide, at jeg blev valgt som den sidste - igen. Men det endte med, at jeg gjorde det så godt, at jeg fik en plads til Europa Mesterskaberne og fik lov at være starter i størstedelen af kampene. Året på efterskole lærte mig, at man kommer langt hvis man er tålmodig og arbejder hårdt.
Sommeren 2016 – LeBron James, der iøvrigt blev overall MVP i 2010, har netop ført Cleveland Cavaliers til sin første NBA-titel nogensinde i en historisk finaleserie. For Simon Bjørnebo er sommeren 2016 ligeledes et personligt højdepunkt. Som enhver anden basketballspiller drømte han om, at komme til USA.
- Det virkede naturligt for mig, at tage til USA. Jeg kunne studere psykologi og samtidig spille en masse basket. Kombinationen var perfekt
Simon Bjørnebos amerikanske drøm skulle have varet fire år, men sådan gik det ikke. Allerede i pre-season opstod der problemer mellem det danske og amerikanske uddannelsessystem. Basketspillerens meritter fra sin Team Danmark-støttede gymnasiale uddannelse kunne ikke overføres en-til-en.
- Alle ugens dage skulle jeg stå klar kl. 05.30 og træne kondition og skills i ca. 3 timer. Udover det, var der selvfølgelig vægtrum og pickup om eftermiddagen. Da jeg endelig havde kæmpet mig igennem pre-season ,og der var udsigt til, at vi skulle spille kamp, bliver jeg kaldt til møde med min træner og vores Athletic Director. De kunne fortælle mig, at NCAA ikke vil lade mig spille kampe grundet nogle skolepapirer fra Danmark. Efter en hel masse møder, telefonopkald og mails får jeg den endelige dom. Straffen fra NCAA lød på, at jeg ikke måtte spille kampe hele min freshman season (første sæson) og at jeg i stedet for, at være eligible (have en spilletilladelse) i 4 år, kun havde spilletilladelse i 2 år. Da jeg troede det ikke kunne blive værre fik jeg af vide, at grundet min eligiblity, måtte jeg ikke rejse med holdet hele året. Det betød, at da holdet skulle til Gonzaga og spille preseason kampe, så måtte jeg sidde alene tilbage på skolen. Udover det måtte jeg ikke komme med på udebaneture, og til mange træninger blev jeg nedprioriteret, da jeg alligevel ikke måtte spille.
- Jeg kan huske, at jeg mest af alt havde lyst til at tage det første fly hjem. Men efter nogle snakke med min familie, blev jeg enig med mig selv om, at jeg havde ofret alt for meget tid og alt for mange penge på, bare at tage hjem. Jeg satte mig et mål om, at jeg ville starte en professionel karriere når jeg kom hjem. Det var en drøm jeg altid havde haft, som heldigvis gik i opfyldelse. Så resten af året gik med at træne 2 til 3 gange dagligt
Det der kendetegner atleter, der accelerer og excellerer mentalt, er en åbenhed og en nysgerrighed over hvad der sker i dem, hvorfor det sker, og hvordan de kan arbejde med det der sker. Simon Bjørnebo husker tilbage på sit år på college, som et af de hårdeste i hans liv, men samtidig også et år han aldrig ville have været foruden. Kombinationen, modgang og psykologisk optagethed, forankrede ham i egne værdier og her godt fire år senere, kigger han tilbage på perioden som positivt definerende for hans karriere.
- Mit år på College gav mig en enorm ballast. Collegebasketball er 100% Mamba Mentality, og specielt i starten var det nærmest et eksistentielt chok, at opleve deres mentalitet. Klicheen om, at hvis du ikke er god til din sport og slår igennem, så ender du med at lave kriminalitet eller sælge stoffer, var en reel virkelighed for nogle af mine holdkammerater. Deres mentalitet var bare helt anderledes. De var fandme bare skarpe. De bedste brændte stort set aldrig når vi spillede. Det var vanvittigt at se. De var bare vant til at score og uanset hvor stort presset var, så scorede de bare.
Deliberate Practice
Selvom begrebet ’’naturtalent’’ stammer fra sportsverdenen, byggede den virkelighed der mødte Simon Bjørnebo fundament på præmissen om, at præstationer altid kan udvikles. De basketspillere på college der kom fra belastede, urbaniserede miljøer lærte Simon Bjørnebo, at præstationer kan udvikles næsten uanset hvad udgangspunktet er. Disse spillere lod sig aldrig definere eller begrænse, men trænede altid 100 procent fokuseret og med en koncentration, vedholdenhed og kvalitet Simon Bjørnebo adopterede. Deliberate Practice handler om, at optimere sin præstation gennem kvalificeret træning. Kvantitativt, trænede Simon Bjørnebo mere end fem timer dagligt på college, men når han kigger tilbage, var det kvaliteten og den mentale intensitet han husker.
- Vi trænede sammen minimum 2 gange om dagen, gerne 3. Det kunne være teknisk, 1 vs 1 eller fitness. Vi holdt konstant hinanden op på, at blive bedre. I alt hvad vi lavede var vi 100 procent fokuserede. Specielt dét, er noget der er utrolig svært at opretholde, hvis ikke man konstant dyrker et mindset om at være på toppen af sit game og konstant stræber efter, at være bedre end alle dem man spiller med og i mod.
Dansk mester med kontraktudløb
Solen har efterhånden endeligt forseglet horisonten, og selvom vores samtale primært har omhandlet den psykologiske dimension af livet som elitesportsudøver, er fakta, at basketligaen et døgn forinden har offentliggjort, at grundspilsstillingen i basketligaen danner baggrund for uddelingen af det danske mesterskab 2019/20. Bakken Bears var ved afbrydelsen af ligaen, godt en måned forinden, placeret på førstepladsen med 20 sejre i 23 kampe, Randers Cimbria nummer to (19 sejre i 24 kampe) og Horsens IC nummer tre (17 sejre i 22 kampe).
- Jeg tror ikke rigtigt det er gået op for mig endnu. Vi fik en facebookbesked i går. Vores sportschef er enormt professionel og gik meget op i, at vi alle sammen skulle havde nyheden overrakt samtidig. Amerikanerne er jo tilbage i USA, og os danskere er spredt i øst og vest. Det er både mærkeligt og ambivalent. På mit basket-CV kommer der til at stå, at jeg er dansk mester, hvilket jo er fantastisk og noget jeg altid vil kunne tage med - men det er også ambivalent.
- Når jeg tænker tilbage på vores sæson, vores træningsmiljø, professionalisme og selvfølgelig vores sejrsrække, så er der jo ikke nogen tvivl om, at vi skulle være danske mestre. Det gør mig stolt.
Simon Bjørnebo og Bakken Bears havde lagt sæsonen an på europæisk succes, og samme aften som statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark, avancerede Bakken Bears for anden gang på tre sæsonen, til Final Four i FIBE Europe Cup. Simon Bjørnebo står foran kontraktudløb i Bakken Bears. Dermed er det også usikkert, om han skal være med i den europæiske semifinale, der efter planen spilles til september.
- Som 25-årig må jeg holde mig selv op på at forløse mit potentiale. Det der driver mig som atlet, er først og fremmest at vinde, men selvom vi i Bakken Bears (inden corona) præsterede på et højt niveau både nationalt og internationalt, havde jeg håbet på at jeg kunne arbejde mig til flere minutter. I basketball taber og vinder man selvfølgelig kollektivt, men personligt har jeg mine egne ambitioner og målsætninger og derfor har jeg også brugt pausen på at træde tilbage og gå i meta på mig selv. Mine overvejelser holder jeg for mig selv, men som basketspiller er det min ambition at definere mig selv de kommende år. Om det bliver i Bakken Bears, udlandet, eller noget helt tredje, må tiden vise.
